Har du brug for rådgivning?
Hos Renta tilbyder vi gratis og uforpligtende rådgivning, så du kan vælge den rigtige maskine til opgaven. Vores udlejningskonsulenter har mange års erfaring i branchen og ved præcis, hvilket materiel der passer til dit projekt.
Valg af entreprenørmaskine
Når du skal leje entreprenørmateriel, er det vigtigt at vælge udstyret, der matcher opgaven – både for effektivitet og økonomi.
Uanset om du skal bruge en minigraver eller et helt gravesæt, hjælper vi dig med at træffe den rigtige beslutning.
Når vi rådgiver om den korrekte maskine, spørger vi typisk ind til:
-
Minilæsser: Hvor meget skal du løfte i skovl eller på gafler?
-
Dumper: Hvor meget materiale skal transporteres? Hvor højt skal der aflæsses – og skal der tippes til siden eller fremad?
-
Gravemaskine: Hvor dybt skal der graves?
-
Pladsforhold: Hvor meget plads er der til at manøvrere på byggepladsen?
-
Tilbehør: Har du brug for ekstra udstyr som hydraulikhammer, risteskovl, rotortilt eller andet?
Med ovenstående oplysninger, vil vores udlejningskonsulenter kunne rådgive dig, hvilken maskine der passer bedst til dine behov.
Hvilken lift skal du vælge?
Skal du arbejde i højden, er det afgørende at vælge den rigtige lift. Vi har et stort udvalg af lifte og kan rådgive dig om den bedste løsning til netop dit projekt.
For at finde den rigtige lift spørger vi typisk ind til:
- Hvor højt skal du arbejde (lodret)?
- Hvor langt skal du række ind (vandret)?
- Hvor meget skal kurven skal kunne løfte?
- Har du behov for at flytte liften, mens du arbejder i højden?
- Hvilket underlag skal liften køre på?
På baggrund af dine svar hjælper vi dig med at vælge den lift, der giver bedst sikkerhed, effektivitet og fleksibilitet. Kontakt os i dag for at komme i gang!

Vil du have hjælp til opmålingen?
Det kan blive både dyrt og tidskrævende at vælge den forkerte lift. Hvis du er i tvivl, tilbyder vi en gratis liftopmåling på byggepladsen, så du kan være sikker på at få den rigtige løsning.
Vores erfarne medarbejder besøger byggepladsen, lytter til dine behov og vurderer kravene – og anbefaler derefter den optimale lift til opgaven.
Hvordan er terræn og undergrund?
Inden du lejer tungt materiel som lifte eller entreprenørmaskiner, er det vigtigt at vurdere underlaget. Jorden skal kunne bære maskinens vægt – ellers risikerer du nedbrud, fastkørsler eller værre: ulykker.
Hvis underlaget er blødt eller ustabilt, kan løsningen være køreplader eller alternative maskiner, der bedre passer til forholdene.
Skal maskinen arbejde oven på konstruktioner – f.eks. en parkeringskælder, er det vigtigt at kende bæreevnen. Maskiner, der er for tunge, kan beskadige konstruktionen.
Skal du arbejde på offentlig vej?
Hvis arbejdet kræver afspærring af vej eller fortov ved f.eks. opsætning af letvogn, container eller modul – skal du ansøge om Råden over vejareal og sørge for korrekt skiltning og afspærring.
Vi hjælper gerne med:
-
Ansøgninger
-
Afspærring
-
Skiltning
-
Skilteplaner
Andre gode råd angående leje af materiel
Generator
Hvis du skal leje en generator har vi behov for at vide hvor strøm (kW) du skal bruge. Hvis du også lejer udstyret, generatoren bruges til hos os, kender vi tallene. Bruger du eget udstyr, skal du selv tjekke effektbehovet.
Gravekasse
Hvis du skal leje gravekasser skal vi vide hvor stort et hul du skal grave.
Her skal vi kende udgravningens:
-
Bredde
-
Længde
-
Dybde
Så vi kan beregne antal og størrelse på sektionerne.
Kompressor
Hvis du skal leje en kompressor har vi behov for at vide hvor luft (m³) du skal bruge. Hvis du lejer luftmateriellet, som kompressoren bruges til hos os, kender vi tallene. Anvender du eget materiel til kompressoren, så undersøg hvad kravene er til dette materiel, så vi kan finde den rigtige størrelse kompressor til dig.
Letvogne og moduler
Hvis du skal leje en letvogn eller et modul har vi behov for at vide hvad formålet er med vognen og hvilke faciliteter du har brug for.
-
Hvad vognen skal bruges til
-
Hvilke faciliteter du har behov for (toilet, bad, omklædning, kontor, spiseplads)
-
Om der er adgang til strøm, vand og afløb på lokationen
Med disse oplysninger kan vi hurtigt hjælpe dig med at finde den rigtige letvogn eller modul.
Rullestillads
Hvis du skal leje et rullestillads har vi behov for kende:
-
Ønsket arbejdshøjde
-
Skal stilladset være smalt eller bredt
Bemærk: Ved opsætning, nedtagning eller ændringer af stillads over 3 meter arbejdshøjde kræves en 1-dags stilladsuddannelse.