Renta tilbyder gratis vask og klargøring
Hver gang du lejer en maskine hos Renta, bestræber vi os på at levere en flot maskine, som er smurt, tanket og klargjort, så den er klar, når du skal bruge den. Vores dygtige chauffører leverer gerne maskinen til din byggeplads, og du kan også afhente dine maskiner i en af vores afdelinger.
Når du er færdig med at anvende maskinen, kan vi ligeledes afhente den hos dig, eller du kan levere den til nærmeste afdeling. Og bare rolig – vi ved godt, at dit arbejde kan gøre vores materiel beskidt. Det er helt okay – vi vasker det uden beregning, når du returnerer det.
Der er dog enkelte undtagelser:
Graffiti, beton, asfalt, jordhåndtering samt rengøring af moduler samt letvogne.
Vi udfører kvalitetskontrol
Denne service er vi stolte over at kunne give dig gratis. Ligeledes er vores strenge kvalitetskontrol uden beregning for dig. Mellem hver udlejning bliver maskinen grundigt gennemgået, og vores erfarne team i klargøringsafdelingen foretager en funktionskontrol.
Hvis vi finder en fejl eller skade på maskinen, bliver den overdraget til vores dygtige entreprenørmekanikere, som udbedrer fejlen, inden den frigives til udlejning igen. Denne kvalitetskontrol reducerer risikoen for nedbrud på din byggeplads, hvilket kan medføre dyre forsinkelser i dit projekt.
Det er alt sammen en del af vores forpligtelse over for dig – at få arbejdet gjort rettidigt og ordentligt, så slid eller fejl ikke bliver til gene for dig.
Se en video om vores klargøring
Vi har lavet en kort video, som viser et eksempel på, hvordan vores dygtige og erfarne team i klargøringsafdelingen får arbejdet gjort. Eksemplet er med en 14 ton Takeuchi gravemaskine.
Vi står til rådighed døgnet rundt
Vi står ved vores maskiner og vores service. Hvis du ikke er tilfreds med maskinen, når den ankommer, så lad os vide det, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at løse problemet for dig. Og hvis der opstår et problem med maskinen, mens du bruger den, står vores team til rådighed døgnet rundt for at hjælpe dig med at få den op at køre igen så hurtigt som muligt. Vores vagttelefon kan du ringe til uden for vores normale åbningstid.
Husk daglig service
Hvis du lejer en maskine fra Renta i flere dage, er det vigtigt, at du hjælper os med at vedligeholde materiellet, da vi jo ikke længere har maskinen i vores varetægt. Som lejer er det derfor dit ansvar at udføre daglig vedligeholdelse på materiellet. Det vil sige, at du skal kontrollere oliestand, kølervæske og lignende samt holde øje med, om maskinen skal smøres. Se evt. betjeningsvejledningen, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre.